Med SDG World Village er vi ved at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund, der er i harmoni med naturen og har styrke til at modstå de drastiske klimaforandringer i Mpigi, Uganda.
Efter grundig research og inddragelse af lokale eksperter har vores lokale partner endelig besluttet sig for placeringen for vores renoverede shipping container – den skal fungere som et epicenter for den lokale udvikling i området omkring Mpigi. Vi kalder den for Climate adaptation and Knowledge transfer Hub.
Containeren vil også indeholde en Seed Bank, hvor lokale unge, der har modtaget træning i klima-resistent landbrug vil have adgang til lokale frøplanter, som gavner det lokale økosystem.
Involverede partnere:
Climate Smart Youth Action Network – CSYAN, Uganda
SDG World, Danmark
CISU – Civilsamfund i udvikling, Danmark