Verdensmålsambassadør - Venskabsby

24 elever fra 8. klassetrin på 6 skoler i Fredensborg Kommune blev sammen uddannet i at undervise andre unge i verdensmålene og tog derefter til Fredensborgs venskabsby Nittedal i Norge for at undervise norske unge i verdensmål og danne nye venskaber.

Vi kaldte projektet “Ung til Ung” – fordi det vigtigste for os var at sætte de unge mennesker i centrum med en tro på, at de kan skabe et stærkere bånd til deres ligesindede i et andet land, hvis de selv er med til at skabe rammerne.

Det nyetablerede hold af ambassadører har valgt at kalde sig for Fremtidens håb!

Projektet er støttet af Venskabsbyforum i Fredensborg Kommune.

Involverede partnere:

Fredensborg Kommune – Venskabsbyforum, Danmark

SDG World, Danmark

Nivå skole, Fredensborg Skole, Endrup skole, Humlebæk skole, Kokkedal skole og Langebjergskolen

Følg med på Instagram

Eleverne fra Fredensborg har under forløbet uploadet videoer og billeder fra projektet direkte på SDG Worlds Instagram. Du kan finde dem allesammen her. Eller nøjes med at se de samlede højdepunkter herunder:

Ung til ung undervisning i verdensmål

De danske elever blev i Danmark uddannet af SDG World i forståelse af verdensmålene, og hvordan de som ambassadører for verdensmålene kan undervise andre unge i verdensmålene. 

Eleverne var opdelt i grupper på tværs af skoler og havde hver et ansvarsområde som de skulle forberede inden afgang til Norge.

De danske elever lærte også hvordan man kan bruge True Storytelling til at skabe stærke og etiske fortællinger sammen og hvordan deres egen virkelighed og historier er ligeså vigtig som andres.

“Veldig sjovt med masse leker!!! Å dere var veldig flinke til å gjøre aktivitetene gøye men også at vi lærte noe💗💗 det var veldig bra undervisning!!”

De 3 bedste ting ved undervisingen i Danmark: Jeg lærte meget om verdensmål, jeg lærte om FN og jeg fik nye venner.

Verdensmåls Teater

Global quiz i verdensmål

Verdensmål i Nittedal og Fredensborg

En gruppe af eleverne blev bedt om at reflektere over verdensmålenes betydning i Nittedal og i Fredensborg.

Gruppen designede derfor de her “plakater”:

Mere end 90% af de deltagende elever fra Fredensborg svarede “ja” eller “i høj grad” til at gerne ville lære mere om verdensmålene og være en del af verdensmålsprojekter.

Venskaber på tværs af grænser

Et stort delmål med projektet var at skabe venskaber mellem Nittedal og Fredensborg. Og hele 88% af de danske elever siger “ja” til at have fået nye venner i Norge.

 Og det er heldigvis også tilfældet den anden vej, ifølge citaterne fra norske elever herunder.

“Jeg synes det er veldig hyggelig å få venner fra andre land 💗💗💗💗 sååå syyyktt gøy å bli kjent med dere!!! Å veldig bra at vi fikk hverandre på Snapchat så vi kan holde kontakten🤪🤪”

“Jeg har aldrig fået så gode venner på så kort tid”

“Jeg syntes at det er supert og kjempefint å få noen danske venninner🥰🥰 Det er gøy å kunne snakke til noen som har et annet språk og få nye venner❤️❤️❤️🌸🌸”

“Jeg synes at det var livsbekræftende at se hvordan nordmændene mødte danskerne. Fx. Var nordmændene super gode og tålmodige når de skulle lærer os at stå på ski”

Projektbilleder

Evaluering med de danske elever